Indgangen til vores nye hus, lugter lidt af idyl…

Det gør baghaven også, med den løvfældende magnolia. Jeg glæder mig, som et lille barn, til at se den springe ud i det tidlige forår.

Men kun 5 dage efter overtagelsen, er huset knap nok til at kende igen. Kan man sige, at vi har vendt vrangen ud på huset? Sådan føles det, når jeg står i det rum, som om få måneder skal blive vores køkken.

eller stuen, for den sags skyld…

Alt hvad der engang var herinde, ligger nu og roder i vores indkørsel.

Men jeg kan dog se lyset, et sted ude i det fjerne, og vi bevæger os den rette vej. Det bliver nogle lange vintermåneder, men heldigvis har vi stadig vores andet hjem, hvor varmen kan fylde os, når vi bliver modløse og kolde. Jeg tvivler ikke det mindste på, om det her var en god beslutning… men mon ikke tvivlen før eller siden dukker op?