Klar til baby
I februar startede jeg på et bølgetæppe, som skulle passe ind i farverne i det kommende børneværelse, og få dage på barsel gjorde underværker, og tæppet blev hurtigt afsluttet. Nu savner jeg at sidde med hæklenålen, og overvejer - meget modigt - at gå i gang med et tæppe mere i voksenstørrelse. Det skal siges, at jeg ikke tidligere har hæklet andet end en elefant, så erfaringen med hækleprojekter er meget begrænset.

Jeg har også syet en sengerand til vuggen, som kan anes på billedet. Den er ikke syet sammen endnu, så billederne må vente. Vuggen er en lækker gammel model, som jeg har sat lidt i stand, og nu mangler den bare at blive malet. Desværre må jeg ikke selv svinge penlsen, fordi vores ufødte søn kan tage skade af malingen.
Værelset mangler vi stadig, men min fantastiske murermand knokler derudaf, så vi forhåbentlig har vores eget hjem inden fødslen. Jeg gør alt det klar jeg kan komme i tanke om, og har endda købt en flot pusletaske fra Gaia og Ko, som jeg har pakket, så den er mere eller mindre klar til at tage med på hospitalet.

…og jeg har fundet et kamera frem af vores flytterod, med kabel og alting, så jeg kan tage billeder igen!
Marts 29th, 2008 at 8:50
Hej søde,
Dejligt at du har fundet kameraet igen;O)
Det er godt nok nogle fine ting, du har lavet!!
Det bliver spændende at se det lille vidunder, der kommer til verden lige om lidt. Kærlighed kommer han i hvert fald ikke til at mangle!
Vi ses i løbet af næste uge.
Mange weekendhilsner
Jannie
Marts 29th, 2008 at 8:56
Hej søde,
jeg nyder virkelig at have tid til at lave de fine ting til lille August, imens han sparker løs inde i maven.
Det er rart at have kamera igen, for huset mangler også at få taget et par billeder eller to. Bare solen ville skinne